TEATERFORESTILLINGER I H.C. ANDERSENS VERDEN

 

 

Nattergalen

af teatret fyren og flammen

I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle de han har om sig er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den!

Sådan starter H. C. Andersens eventyr.

Nattergalen er eventyret om den lille fugl, der synger for kejseren af Kina, så han får tårer i øjnene.

Nattergalen er historien om det kunstige, overfor det naturlige. Nattergalen er en af H. C. Andersens poetiske perler.

I Teatret Fyren og flammens udgave af Nattergalen, spilles eventyret ud i en visuel forestilling, hvor det fysiske og det talte ord bringer os gennem historien. De to performere springer rundt i de forskellige roller, og går ud og ind af historien.

 

Kejserens nye klæder

Af teatret Fyren og Flammen

Kejserens nye klæder. For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet.
Sådan starter det vidunderlige eventyr, om Kejseren, som er så fokuseret på sit eget udseende, at han slet ikke opfatter, at to svindlere er i gang med at bedrage ham og hele hoffet.
Svindlerne foregiver at væve et sæt tøj, som aldrig er set magen til. Hvis man ikke kan se det, er man enten dum, eller duer ikke til sit arbejde.
Indtil en lille uskyldig dreng, vækker alle sammen ved at sige ”Han har jo ikke noget tøj på”.
Forestillingen er en tour de force der ,med megen humor, jagter de forfængelige og svindlerne. Familieforestilling.

 

 

Tommelise

(Trin, for to mænd, og en dukke)

Af Teatret Fyren og Flammen

Tommelise er historien om verdens mindste pige og hendes rejse for at finde det, som giver livet mening.
Vi oplever Tommelises poetiske tur, gennem naturens universer, fyldt af utryghed, hjælpsomhed, udfordringer, og vi møder dem, som gør hende til den, hun er.
På trods af hendes størrelse, bevarer hun håbet, og lader skæbnen føre hende derhen, hvor hun finder nogen på sin egen størrelse.                                                                                                 Familieforestilling

 

.

Se dagens program